Vigtigheden i stilhed
Hvordan reagerer du på stilhed?
Når fjernsyn, I-pad, computer, mobil, spil, musik, snak og det hektiske liv kører derud ad, fungerer vi i et gear som er præget af automatik, rutine, og overfladiskhed.
Hverdagen skal jo fungere, tingene skal nås - og der er meget, der skal nås. Og når der så endelig en gang imellem er en pause i al vor gøren og laden, og der bliver stille….. Hvad sker der så? Vi begynder at høre vore egne tanker, vi begynder at mærke kropslige fornemmelser og følelser.
Og hvad sker der så? Hvad gør du? Bliver du i roen og stilheden? Lytter du til dine tanker? Giver du dig tid til at mærke din krop og dens signaler? Anerkender du den følelse, der er til stede i dig, og giver du plads for den? Stiller du din opmærksomhed til rådighed for dét, der udspiller sig i dig i lige netop dette øjeblik? Er du dér tilstede for dig selv – for livet? Oplever du NUet?
Det nu, som er lige her, hvor livet er – det eneste sted livet kan være… ELLER! Skynder du dig at tænde for noget, der kan overdøve stilheden, fjerne dig fra dine tanker, dine følelser, din krop? Skynder du dig hurtigt videre for ikke at mærke det, der er svært? For ikke at komme til at lægge for meget mærke til, at du er kommet til at leve langt væk fra dine værdier – fra den måde, du engang drømte om at leve dit liv på? Vi kender alle til at flygte fra os selv og livet, og vi gør det meget ofte, i hvert fald i små henseender. Men vi kan nå et punkt, hvor vi kan opleve; at nu går det altså ikke mere.
Det kan være at kroppen siger fra ved at ramme os med stress, udbrændthed, angst eller depression. Når vi kommer for langt væk fra os selv – fra vores ”sjæl” eller ”inderste kerne”, har det enorme omkostninger for os selv og vores omgivelser. Vi kan ikke fungere optimalt uden en kontakt til vores indre og til vores sande værdier.
Det er denne kontakt og det at følge sit indres anvisninger, der gør at livet bliver meningsfuldt for os, at det bliver årsag til glæde, lethed og kan mætte os. SÅ Hvordan finder vi vejen hjem til os selv igen, når vi er faret vild i det moderne livs jungle? STILHEDEN kommer vi simpelthen ikke udenom i den forbindelse. Det er kun i stilheden at vi kan møde os selv.
Når den ydre larm ophører, kommer vi i kontakt med den indre larm: alle disse tanker, som farer rundt i hovedet på os. 65.000 om dagen i snit! Og måske larmer de så meget, at vi ikke engang rigtig kan være bevidst om, hvad de siger. Og måske er det så svært at høre på, hvad de siger. Måske taler de så dårligt om os selv, om andre, om livet, at vi kommer til synes meget dårligt om os selv.
Mindfulness handler rigtig meget om at træne sig i at møde det, der er i sit indre uden at vurdere – at møde det med åbenhed, nysgerrighed og venlighed. At blive en venlig iagttager af den konstant strøm af indre begivenheder i form af tanker, følelser og fornemmelser, der bevæger sig igennem os fra øjeblik til øjeblik.
Her lærer vi os selv at kende, genskaber kontakten til vort indre, så vi kan lære at tage vare på os selv og andre. Vi lærer at leve indefra og ud…
Når man så vænner sig til stilheden - begynder at favne den, så kan den åbne sig for os, og vi kan gå dybere ind i den. Og hér begynder den at blive en sand kilde til næring og fred. I den dybeste Stilhed, som er andet end fravær af støj, møder vi det dybeste i os selv – det vi virkelig er…
”Når du mister forbindelsen med din indre stilhed, mister du forbindelsen med dig selv. Når du mister dig selv, fortaber du sig i verden. Din inderste fornemmelse af dig selv, af hvem du er, er uadskillelig fra stilhed. Det er det JEG ER, der går dybere end navn og form.” Eckhart Tolle
Det er en sand gave også at lære børn at være i stilhed, så de kan vokse op med kontakt til deres værens kerne.
Det, der er?
I Mindfulness får man altid at vide, at det handler om at vågne op til det, der er og være med det, der er…. …Hvad vil det sige: ”Det, der er” ?
Det, der er, er det, der kan sanses fra øjeblik til øjeblik – af dig. Det vil sige, at det er noget subjektivt. Det er det, du kan se, høre, dufte, smage, mærke, fornemme, føle, opleve lige nu. Det kan være at du kikker ud på et dejligt landskab, og ser den blå himmel og de grønne marker. Det kan være, at du dufter nyslået hø og markernes blomster. Det der er, er også de tanker, du tænker, de følelser du føler – lige nu dér foran landskabet, samt de kropslige fornemmelser der er tilstede i dig. Så det er alt det, der foregår i dig i dette øjeblik i mødet med det der kommer udefra, og det der kommer indefra.
Ofte er det, der er langt mindre behageligt end oplevelsen af en dejlig sommerdag med duft af nyslået hø i næseborene. Det, der er, er bestemt ikke kun det positive og dejlige – det handler faktisk om at komme om bagved bedømmelserne positiv og negativ- behagelig og ubehagelig – ønskværdigt og ikke-ønskværdigt, for at kunne få øje på det, der virkelig er. Alle vores vurderinger og domme sætter os ude af stand til virkelig at se tingene, som de er. Det ligger dybt i os lynhurtigt at vurdere og dømme, og herefter sættes der helt automatisk gang i kamp, flugt, frys reaktioner ved ubehag og en fastholdelse ved behag.
Det, der er skifter hele tiden karakter, og er uafhængig af vores tanker og vurderinger af det. Fra øjeblik til øjeblik er det, der er noget helt nyt.
Så hvis jeg sidder her lige nu og opdager at tankerne er ”negative” og der måske er en trist følelse i mig, og jeg bare har lyst til at gemme mig under dynen, SÅ er det, det, der er lige nu, og lige så vigtigt som øjeblikke før, som måske var farvet af ”positive” tanker og en glad følelse i samvær med gode venner.
I mindfulness træner vi i at være med det, der er af tanker, følelser, fornemmelser, sansninger uden at dømme og vurdere. Vi træner i at blive tæt på os selv og sansede oplevelse, lige meget hvordan den er.
SÅ: vi træner at komme ned i kroppen og være med det, der er lige dér, og at møde tanker som mentale hændelser i sindet, og følelser som skiftende stemninger.
Brug NEJ som et kærlighedsord:
Når "nej" bruges med venlighed og stor omsorg for os selv, kan det pludselig forvandles til et kærligheds ord. Ikke i den gammeldags forstand, men i en ny og bedre udgave, som handler om, at passe på os selv.
Det er ikke en egoistisk handling, om bare at afvise alle og sige nej når det passer os!
Det er en eftertænksom mærken ind i krop og sind, der giver os nej, som et fantastisk redskab til at mærke os selv igen.
Til at få samlet det overskud, der skal til for at være mere os og mere tilstede for dem vi virkelig elsker og holder af. Til at kunne præstere når det gælder og give os selv fri, når ikke vi kan mere.
Brug NEJ med omtanke og venlighed i dag - sæt dig selv fri for alle dogmerne :-)
Stig af tanketoget!
Vi tænker hver især flere end 65.000 tanker hver dag. Og de fleste af dem, tænkte vi også i går. Og dagen før. Og dagen før.... Størstedelen af disse tanker handler om "hvorfor mon...", "hvorfor ikke...", "måske sker...", "måske bør..." Altså en hel masse tanker, som ikke har bund i virkeligheden eller i reelle situationer. Tanker, som tænkes af frygt, angst eller bekymring. Og som altså ikke har bund i virkeligheden. Beslut dig for at stige af disse tanketog. Se dig selv stå på perronen og betragt tanketoget. Lad det køre. Stig ikke ombord. Når du får en tanke, så betragt toget... og lad det køre. Mind dig selv om, at det, du har, er dette nu. Intet andet.
At være sig selv er ikke altid nemt!
For hvad vil det sige at være sig selv? Hvem er jeg? C.V. Jørgensen synger: "Mit ego er forsvundet og mit jeg er blevet væk". Og nogle gange kan det godt føles sådan. Vi kommer til at give køb på vores indre værdier, fordi omverdenen forlanger/ forventer noget af os som vi gerne vil leve op til, men som vi egentlig ikke er parate til eller enige i. I kampen på accept og anerkendelse går vi på kompromis. Men find i stedet anerkendelsen inden i dig. Sæt dig fri af afhængigheden af andres applaus. Vær den du er med stolthed og lad dig ikke være afhængig af ydre feed back, men stol mere på den indre. Du er perfekt, som du er, med det hele lige nu
Betragter rollen:
I dag skal du prøve, at lege en leg, bare i dag. Forestil dig, at uanset hvad der sker omkring dig, så er du helt neutral i alt. I dag er du kun betragteren, i dag behøver du ikke engagere dig og tage stilling. I dag betragter du bare og fornemmer hvad denne betragterens holdning gør ved dig.
Prøv virkelig at øv dig. Når du læser avis, ser Tv, lytter til kollegaerne, din kæreste skælder ud o.s.v.
Prøv hele tiden, at forblive i betragterens rolle.
Det er ikke muligt hver dag, at være her - i betragterens rolle. Og ja jeg ved, at mange af jer vil sige: jamen vi skal da forholde os til verden omkring os, ellers går det helt af lave alt sammen.
Men ved hele tiden, at putte sin energi i, at tage stilling til verden omkring os, udmatter vi os selv. Vi overforbruger os selv i et stort holdnings helvede, som reelt ofte intet har med os at gøre. I det nære og det nærmeste ja, der er vi nød til at forholde os, men vi behøver stadigvæk ikke give køb på al vores egen energi.
Vær bevidst om dine holdnings valg, skal du tage stilling til alt? Eller er det ok at indtage betragterens rolle bare lidt mere?
At turde stilheden:
De fleste mennesker er bange for stilheden og fylder livet med distraktioner
for at undgå stilheden.
Men hvis du finder stilheden inden i dig selv, finder du også fred!
"You have to be still for a moment to even notice that there is silence outside". Eckhart Tolle
Vær god ved din krop!
Vi ved det jo godt, men alt for ofte bliver det for svært. Enten presser vi kroppen til det yderste både gennem arbejdet og gennem alt for hård, forkert og for meget motion eller ved måske slet ikke at bevæge den overhovedet eller fylde den med alle mulige E-numre og dårlig kost. Men din krop er det hylster, der rummer hele dig, det er din rustning mod verden og den, der passer på dit sind og din sjæl. Ær den derfor som det ypperste, giv den al den opmærksomhed den kræver, så vil du opdage, at den fortæller dig alt, du har brug for at vide. Men det kræver skarp opmærksomhedstræning at komme dertil, at du kan mærke din krop fuldt ud igen, da vi er så trænede til at overhøre kroppens signaler. Når den har brug for hvile, så hvil dig; har den brug for pauser, så giv den pauser; har den brug for god mad, så giv den det; har den brug for bevægelse, så giv den hvad den kræver. Bliv ven med din krop igen, ganske langsomt gennem små mål og vigtigst af alt: ELSK DIN KROP præcis som den er. Den er din uanset hvordan den ser ud, og vi er alle forskellige. Drop de kulørte blades idealer og elsk det, som er og du vil opdage en utrolig glæde ved at være dig!
"Stilhed er guld, tale er sølv" siger et gammelt ordsprog:
I manges liv er larm en væsentlig del, ikke bare af arbejdslivet, men også af hjemmelivet. Vi lader os konstant være omgivet af støj via musik, snak, fjernsyn, computer, spil o.s.v. Selv vores børn har vi vænnet til, at det er ok altid at larme, altid at afbryde med snak og aldrig rigtig at være stille.
Men vi har alle brug for stilletid, også vores børn. Vi har brug for at geare ned i kortere eller længere perioder på en dag. For i stilheden når vi, at mærke os selv, at lytte til sjælens indre kerne.
Skab dig dit eget indre stillerum, skab stilletid bare 15 min. på en dag.
Lær dine børn at stilhed er sundt for sjælen, så de kan mærke sig selv falde til ro.
Dyrk stilheden, bare i små øjeblikke og lad dig bade i roen, så hver en celle kan finde ro og falde på plads i stilheden.
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar